Ny forestilling af Kristján Ingimarsson

BIG WHEEL CAFÉ

STEDET HVOR DU KOMMER FOR AT DØ

19. februar – 13. marts
man-fre kl. 20, lørdag kl. 17

Hvordan ser et menneskeliv ud, hvis det er kogt ned til et enkelt besøg på en afsides motorvejscafé?

Velkommen til Big Wheel Café – stedet hvor vi mødes, skilles og mødes igen. Det sidste stop før døden. Livet begynder i det øjeblik, hvor du træder ind ad døren og døden indtræffer i det øjeblik, hvor du forlader caféen igen.
Inspireret af filosofien om genfødsel og karma, inviterer instruktør og skuespiller Kristján Ingimarsson dig indenfor på Big Wheel Café. Stamklientellet på caféen består blandt andet af: Kvinden der er blevet kørt over af en lastbil, en trucker med fire arme og fire ben, en identitetsforvirret dværg og en ninja, der gerne vil tages alvorligt. Alle har de drømme, historier og mareridt, der udspiller sig over en beskeden kop kaffe eller en doven øl. Her kommer de for at udkæmpe en sidste kamp mod vanens magt – igen og igen.

Medvirkende:
Thomas Bentin, Signe Harder, Sigrid Husjord, Kristinn Theyr Magnusson, Paula Meru m.fl.
Idé og iscenesættelse:
Kristján Ingimarsson.
Scenografi/lysdesign:
Adalsteinn Stefansson.
Lyddesign:
Runar Magnusson.
Kostumedesign:
Julie Forchhammer
Dramaturg:
Anne Hübertz Brekne
 
 
NYHEDSBREV